Fastelavnsboller kostede konge livet - nu spinder nordjysk bager guld på traditionen (2024)

I snart to uger har den populære Panoramarute i Bramslev Bakker ved Hobro været delvist lukket, efter et sammenstød mellem vandrere og et kvæg og dens kalv.

Mariagerfjord Kommune vil først åbne ruten igen, når alle dyrene er blevet lokket ud af ruten.

- Vi håber på, at vi kan åbne inden for et par dage. Men vi vil sikre, at der ikke er nogle dyr, før vi åbner, siger direktør for Teknik, Kultur og Klima i Mariagerfjord Kommune, Torben Ladefoged.

Men det har dog vist sig at være en udfordring for ejeren af kvæget, Jørgen Bak Rasmussen.

- Det er jo et enormt stort område, og der kan være flere kilometers afstand mellem dyrene. Og så er det nærmest som om, at de ved at vi lokker dem derfra, forklarer Jørgen Bak Rasmussen og tilføjer:

- Det græs de spiser derude er jo meget lækkert for dem. Det havde været lettere at lokke dem ud om vinteren, når græskvaliteten ikke er så god.

Han estimerer, at der stadig er 10-15 køer, som mangler at blive lokket ud af ruten, men det kommer til at tage noget tid.

Hvor lang tid, har Jørgen Bak Rasmussen ikke noget svar på.

- Det er ikke en maskine, som man bare lige kan flytte. Køerne er også skræmte, fortæller han.

En tvangsflytning, endeløse mailkorrespondancer og sagsakter på 12.000-15.000 sider.

Det er bare noget af det, der vidner om en konflikt, der har stået på i flere år mellem forældrene til udviklingshæmmede Anders Rytter Munk og Mariagerfjord Kommune.

Jeg synes, det er voldsomt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende

Bente Djørup, daglig leder, 'Hvem kan'

Han er 26, men har en IQ, der svarer til en fireårig, og derfor bor han på bostedet 'Hvem kan' i Als.

- Når man oplever at vise den tillid og levere en handikappet dreng, som vi har gjort, så oplever jeg, at den tillid bliver misbrugt, og den mishandling kommer til at gå ud over Anders. Så er det klart, at man reagerer, siger Anders' far, Poul Munk.

Forældrene mener, at kommunen ikke har givet Anders de rette tilbud og den rette behandling.

Læs også Anders bliver voldelig, når han er utryg: Alligevel skal han tvangsflyttes

Det kan man se ved, at Anders Rytter Munk, siden han er flyttet, har været voldelig mod sine pædagoger, og der er lavet flere end 100 magtanvendelser på ham, anfører forældrene.

- Når kommunen kalder det en konflikt, så er det jo fordi, at de i min verden accepterer, at man behandler en handikappet, som Anders er blevet behandlet, siger Anders' mor, Kirsten Pinstrup Rytter.

Må ikke være værge for sin søn

TV2 Nord har fået aktindsigt i Anders' - omfattende - sag, og det fremgår af sagsakterne, at Mariagerfjord Kommunes samarbejde med hans forældre i høj grad er præget af konflikt. Senest på Anders' nuværende bosted 'Hvem kan' i Als.

Derfor forsøger Mariagerfjord Kommune med familieretshusets hjælp, at få Poul Munk fjernet som værge for sin søn Anders.

Men Mariagerfjord Kommune vil ikke svare på spørgsmål om det.

- Det tænker jeg, at I ved alt om fra aktindsigten. Så hvis I vælger, at det er det, I fremlægger som medie, så må I selvfølgelig gerne det i samarbejde med forældrene, men jeg tænker ikke, det er vores opgave som kommune at føre den kommunikation via medierne, siger Kit Borup, der er chef for Social og Sundhed i kommunen.

Konflikt påvirker Anders negativt

Anders' far Poul Munk er irriteret over kommunens ønske om at fjerne ham som værge for sin søn, men han håber på, at det ikke kan lade sig gøre.

- Det er klart, at det er besværligt at have med nogen at gøre, der følger sagen, men jeg har et ansvar overfor Anders og også overfor resten af familien, og det er jeg nødt til at løfte, siger Poul Munk.

De omfattende sagsakter vidner om en konflikt, der indeholder endeløse mailkorrespondancer og referater fra møder - i alt mellem 12.000-15.000 sider.

Men Mariagerfjord Kommune mener, at de flere gange har forsøgt at mægle i striden blandt andet ved hjælp fra landets førende eksperter i den nationale specialrådgivningsorganisation Viso.

- Vi ville jo rigtig gerne have haft Viso ind over til at prøve at rådgive os og prøve og rådgive personalet om, hvordan vi skal tolke, hvordan Anders har det. Men det har ikke været muligt at opnå samtykke fra værgen til, at vi kunne få noget ekspertrådgivning udefra, forklarer Kit Borup.

- Når vi reagerer, så gør det jo, fordi vi har nogle oplevelser, enten fordi vi kan se, at Anders har det dårligt, eller fordi vi overværer nogle ting, som vi siger, kan det virkelig være rigtigt, siger Kirsten Pinstrup Rytter.

et magtmisbrug over for sådan en ung dreng, der simpelthen udelukkende har brug for hjælp

Poul Munk, Anders' far

- Har aldrig prøvet noget lignenede

Det fremgår også af aktindsigten, at Mariagerfjord Kommune og bostedet 'Hvem Kan' i Als mener, at den tilspidsede konflikt direkte påvirker Anders negativt.

- Jeg synes, det er voldsomt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, og jeg har arbejdet i psykiatrien i mange år. Det har jeg aldrig oplevet før, siger Bente Djørup, der er daglig leder af Anders' nuværende bosted 'Hvem kan'.

Men omvendt mener Anders' forældre, at de mange voldssager mod deres søn og de forskellige bosteders mange magtanvendelser mod Anders vidner om, at han bliver behandlet helt forkert.

- Det fortæller simpelthen en ukvalificeret indsats og et magtmisbrug over for sådan en ung dreng, der simpelthen udelukkende har brug for hjælp, siger Poul Munk.

Læs også Kommune erkender: Anders blev fejlplaceret

Det høje konfliktniveau har betydet, at Anders' far og værge i en periode har haft besøgsrestriktioner på bostedet Hvem Kan, hvor Anders bor nu - og altså har fået besked på at holde sig væk.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt været ude efter forældrene, siger Bente Djørup.

Men det er jo en voldsom sanktion at sige til en far; du må faktisk kun komme gang om ugen?

- Ja, det er rigtigt. Men udgangspunktet er Anders, siger Bente Djørup.

Du kan læse starten på vores dækning om Anders i webdok'en her:

Læs også Da Anders flytter, tager hans liv en drejning: Nu koster han millioner

- Jeg ved ikke, hvad meningen er med det.

Afdelingsleder for Vej og Park i Jammerbugt Kommune, Steen Nielsen, kan ikke sætte sig ind i, hvorfor 20 af kommunens vejskilte i foråret er blevet udsat for enten hærværk eller har fået stjålet skiltet.

I starten troede man, at det skyldes, at man ville tjene på metallet, som skiltene er lavet af. Men da man i flere tilfælde har fundet skiltene flere kilometer væk, er man nu i tvivl om, hvad det skyldes.

Blandt andet er et skilt til Rødland Hede blevet stjålet mere end én gang.

- Det her skilt har været taget væk tre gange, hvor det er fjernet. Skiltet er to meter langt og næsten 35 centimeter bredt, så den kan jo ikke lige være i bagagerummet, fortæller Steen Nielsen.

Se hele indslaget om skiltetyverierne herunder:

Skiltetyverier koster

Selvom nogle af skiltene vender tilbage efter noget tid, er der stadig de skilte, som ikke vender tilbage. Og de, som ikke kan bruges igen efter at have været udsat for hærværk.

Det koster mellem 1200 og 1500 kroner at erstatte skilte med for eksempel gade- og bynavn, mens skilte som fartanvisninger og advarselstavler koster lidt mindre.

- Det er jo meningsløst, at man skruer skiltene af, og så smider dem væk i en grøft fem kilometer væk. Så det er frustrerende at skulle bruge penge på det, forklarer Steen Nielsen.

Men det kan også koste personligt, hvis man bliver taget i at stjæle vejskilte.

Det kan ti unge thyboer mellem 18 og 20 år skrive under på. 12. august blev de idømt mellem syv og ti dages betinget fængsel, da de over en periode på seks måneder stjal 31 vejskilte i Thisted Kommune.

De næste seks dage er der folkefest ved søen i Aabybro, hvor Stine Rex - blandt mange andre - skal slå verdensrekorden på 901,8 kilometers løb over seks døgn.

Alle kæmper de for at samle penge ind til SMILFonden, som er en velgørende forening, der støtter børn med alvorlige og kroniske sygdomme.

Følg løbende hele begivenheden herunder:

Læs også Det syder og bobler: Stine Rex har løbet fem døgn i træk

Både Jaxstyle, Christian Fuhlendorff, Jonni Hefty og mange andre kigger forbi i løbet af ugen. Mandag var Tom Kristensen og AaBs Superliga-hold forbi for at bakke op om rekordeventet ved TV2 Nord.

Og træneren til sidstnævnte var mødt op i et spøgefuldt humør, da AaB som bekendt tabte 0-4 til AGF i egen hule fredag.

- Hver eneste mål, vi lukkede ind i fredags, er lig med en ekstra runde til spillerne. Så de skal løbe fire ekstra runder, sagde Menno Van Dam og grinende, inden han sendte spillerne afsted på ruten omkring søen, der er 1,44 kilometer.

Det var holdets tredje træning mandag, da de om eftermiddagen ankom til Aabybro.

Men det gjorde ikke anfører Mathias Jørgensens gåpåmod til arrangementet eller engagement for de fremmødte fans mindre.

- Vi fodboldspillere er ikke rigtig noget uden dem, der kommer og supporter i weekenden. Så at kunne give noget tilbage til dem, betyder meget for os, lød det fra anføreren.

Den professionelle fodboldspiller lagde heller ikke skjul på, at et heppende publikum er altafgørende, når man skal præstere på eliteniveau, som Stine Rex og David Stoltenborg skal.

- Når vi er så heldige at spille foran en masse tusinde mennesker, som vi er for tiden, så giver det noget ekstra. Det gør, at man ikke kan mærke, at benene er så trætte, som de måske er, sagde Mathias Jørgensen, der forsatte:

- Jeg må nok også sige, at lige meget hvor godt vi har det som fodboldspillere, så var vi nok aldrig rigtig kommet igennem det, som de skal igennem de næste seks døgn.

Betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter giver fortsat godt i landets kommunekasser. Her har p-indtægterne rundet en milliard kroner.

Sidste år parkerede billisterne sidste år for intet mindre end 1.081.070.247 kroner. Et rekordbeløb, viser FDMs gennemgang af kommunale parkeringsindtægter for 2023.

Her kommer knap 792 millioner kroner fra betalingsparkering og beboerlicenser, hvor af de 289 millioner kroner kommer fra parkeringsafgifter.

Dermed er kommunernes bruttoindtægter fra parkering på 10 år vokset med knap 300 millioner kroner.

En belejlig indtægt for nogle kommuner

Selvom det fortsat er Københavns Kommune, der har den suværent højeste indtægt på 649 millioner kroner, så er Aalborg nummer fire på listen med en p-indtægt på 47.472.000 millioner kroner i 2023.

Ifølge chefkonsulent i FDM, Dennis Lange er der ingen tvivl om, at det bliver dyrere for billisterne at parkere.

- For nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre. Dertil kommer, at kommuner kun må indføre betalingsparkering af trafikadfærdsregulerende årsager, fortæller han.

Men på trods af klare regler, kan nogle kommuner ikke modstå fristelsen og forsøger at indføre betalingsparkering som en måde at dække huller i budgettet.

For stor en fristelse?

Og den går ikke ifølge Dennis Lange.

- Det er et ulovligt formål. Vi har tidligere efterlyst, at man mindskede kommunernes incitament til at stramme parkeringsskruen. Det viser eksemplerne, at der er behov for, siger han.

For de seneste års eksempler på kommuner, der bryder loven, er med til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne skal have lov til at have betalingsparkering, mener Dennis Lange.

- Det står i hvert fald klart, at den nuværende model efterlader en for stor fristelse for flere kommuner til at bruge betalingsparkering som finansieringskilde i strid med reglerne, siger han.

57 kommuner har i dag parkeringskontrol og 25 betalingsparkering.